Forslag til nye vedtægter
Bilag: Indholdsfortegnelse for vedtægter



6. maj 2019 kl. 12.51

Emne: Forslag til generalforsamling fra Inge-Marie og Frits Ohrt, Livøvej 69 og 71

Vi er desværre forhindret i at deltage i generalforsamlingen p.g.a ferie, men det skal ikke hindre os i at stille et forslag/ komme med en kraftig henstilling:

Vi erfarer, at grunden Livøvej 10 er sat til salg.
Grundejerforeningen har hidtil disponeret over grunden til oplag af grus til rep. af vejene. Derfor synes vi ikke, at man kan være bekendt at aflevere grunden med væltede hegnstræer.

Vi vil derfor kraftigt opfordre bestyrelsen til at foranledige, at der bliver ryddet op på grunden, hvadenten det er grundejerforeningens ansvar eller naboens (Sv. E. Ebbesens) ansvar. Det må være en rimelig nem opgave at fastlægge dette ansvar og handle derefter.

Vi foreslår, at man fremover benytter den “blinde” sydlige ende af Livøvej til vejmateriale-oplag, måske ikke så centralt, men det er et areal, der tilhører grundejerforeningen, og som derfor skal holdes alligevel.

m.v.h.
Inge-Marie og Frits Ohrt
Livøvej 69 og 71



25. maj 2019 kl. 20.14

Emne: forslag til generalforsamling fra Tom Zielke, Livøvej 38

Jeg vil gerne forslå at der etableres en større platform for enden af badebroen så der er mulighed for at opholde sig på badebroen uden at genere de badende gæster.

Hilsen
Tom Zielke
Livøvej 38



24. maj 2019 kl. 10.09

Emne: forslag til generalforsamling fra Svend Erik Ebbesen, Livøvej 12

Jeg vil foreslå at bestyrelsen melder ud når der kan gives tilbud på opsætning og nedtagning af badebroen. For jeg mener ikke der er nogle der skal have monopol på det.

Det kan ske enten på hjemmesiden eller i referatet fra bestyrelsesmødet før næste gang kan man give tilbud på badebroen. Det skal sendes til formanden inden mødet.

Svend Erik Ebbesen
Livøvej 12