Mødereferater, seneste vist øverst.

___________________________________________________________________________________________

Møde webudvalget 28.07.2018 hos Niels

1. Siden sidst.

1a. Censurering af et indlæg.

Niels refererede om baggrunden for afvisning af et indlæg til hjemmesiden

1b. Domænestrid.

John redegjorde for forløbet af sagen omkring domæneklagesagen og afgørelsen.

Med hensyn til forespørgslen vedrørende politikken for indsættelse af links til andre hjemmesider (specielt facebooksider) på vores hjemmeside, vil det være sådan, at disse links findes samlet under fanen Nordsalling og Fur.

John arbejder videre med at skaffe bedre internetdækning i Fursundparken. Der har nu meldt sig tilstrækkelig interesserede i Yousee´s tilbud

2. Forslag til nye tiltag.

2a. Præsentation af forslag til ny hjemmeside.

Lotte gennemgik og fremviste den nye hjemmeside. Den ser rigtig god og tidssvarende ud og er tilpasset både PC, tablet og mobiltelefon. Der mangler nu at få lagt indholdet fra den gamle hjemmeside over på den nye. Det forventes at være klar inden udgangen af 2018.

Intentionen med at være simpel, brugervenlig og indeholde både en åben og en lukket del, er opfyldt.

 

3. Evt. ændringer på hjemmesiden.

Under dette punkt har John ønsket følgende punkter drøftet:

3a. Hjemmesidens fremtid – nyt kommissorium/nye opgaver?

Webudvalget overgår fremover til at være et fast udvalg under bestyrelsen i lighed med andre faste udvalg. Webudvalget er sparringspartner til webmaster og indkaldes, når webmaster har behov for det, samt når bestyrelsen ønsker det. Bestyrelsen er således ejer og overordnet ansvarlig for hjemmesiden. Udvalget består af: John (formand og repræsentant for bestyrelsen), Verner (L 47), Ivar (L 72), Niels (V24)

3b. Webudvalgets fremtidige funktion

Rådgivende for webmaster med hensyn til sparring vedr. udvikling og andre spørgsmål i forhold til brugervenlighed.

3c. Webmasters opgaver/funktion

Webmaster er ansvarshavende redaktør og administrator af hjemmesiden. Indlæg fra grundejere vil, i lighed med tidligere, blive vurderet ud fra relevans og almen interesse for grundejerne og være forfattet i et anstændigt sprog og med respekt for andres meninger/holdninger. Indlæg vedrørende tvistigheder mellem enkelte grundejere vil ligeledes blive afvist.

3d. Assisterende webmaster.

Niels overgår til at blive assisterende webmaster

 

4. Evt.

Forhold vedrørende håndtering af persondata vil forsøges indskrevet i de nye vedtægter og være klar til vedtagelse på næste generalforsamling.

Ref.: John

___________________________________________________________________________________________


Møde den 25. marts 2017 hos Niels

Deltagere
John Nørskov (formand)
Niels Vils (webmaster
Tove Gravesen
Ivar Ulrich
Verner Holdt Hansen
Referent: Verner

Dagsorden:
1. Siden sidst på hjemmesiden.
2. Hvordan informerer vi på websiden om planerne for Strandengen
3. Relation mellem Facebook-siden og hjemmesiden
4. Generelt om hjemmesidens funktion og fremtid.
5. Forslag nye tiltag.
6. Evt.

1. Siden sidst.
Formanden er startet med ”Nyhedsbreve fra formanden” med almen orientering af interesse for grundejerne efter hvert bestyrelsesmøde. Assisterende webmaster Tove har fået ny mailadresse som følger: ”tovelpg@gmail.com”.
Der har ikke været indlæg og billeder fra de seneste fællesarrangementer, et forhold som formanden vil gøre noget ved.

2. Hvordan informerer vi på websiden om planerne for strandengen?
Strandengudvalget har været i kontakt med relevante myndigheder og fået tilsagn om et stort beløb til dækning af omkostninger til oprydning og vedligeholdelse. Der oprettes et særskilt punkt på websiden kaldet ”Strandengen” med information om det spændende projekt, som vil blive fremlagt på generalforsamlingen den 20 maj.. Der inviteres til debat af forslaget forud for generalforsamlingen

3. Relation mellem Facebook og hjemmesiden.

Der er ingen formel relation mellem Facebook siden ”Fursundparken Salling” oprettet af Tove Gravesen og hjemmesiden ”Fursundparken.com”. De to fora giver grundejerne muligheder for udveksling af information på forskellig vis og supplerer derfor hinanden.

4. Generelt om hjemmesidens funktion og fremtid.
Hjemmesiden fungerer vist tilfredsstillende. Webmaster har ikke modtaget henvendelser der nødvendiggør ændringer af form og indhold.
Niels og Tove har imidlertid stået i spidsen for hjemmesiden gennem syv år og vil meget gerne afløses. Der laves et stillingsopslag på hjemmesiden.

5. Forslag til nye tiltag.
Ingen
6. Eventuelt.
Intet

___________________________________________________________________________________________

Møde den 17. oktober 2015

Møde i webudvalget den 17. oktober foranlediget af referat fra seneste bestyrelsesmøde, herunder især bestyrelsens forretningsorden.

Til stede var: Niels Vils, Tove Gravesen, John Nørskov og Verner Holdt Hansen. Ivar Ulrich havde meldt afbud.

Dagsorden:

  1. Bestyrelsens dekret vedrørende hjemmesiden (jf. Forretningsorden)
  2. Hjemmesidens fremtid
  3. Ansvar for indholdet på hjemmesiden
  4. Forholdet mellem bestyrelse og webudvalg
  5. Nedskrevne retningslinjer for hjemmesidens brug.
  6. Eventuelt

Ad 1. Bestyrelsen har for nylig vedtaget en forretningsorden for bestyrelsen. Som beskrevet er den et værktøj for bestyrelsen. Den indeholder dog beskrivelser af arbejdet i bl.a. webudvalget, som ikke hører hjemme i en forretningsorden. Beskrivelsen opfattes af webudvalget som utidig indblanding i og begrænsning af webudvalgets arbejde. Udvalget vil imidlertid gerne selv udfærdige et udkast til retningslinjer til forelæggelse og godkendelse i bestyrelsen. Retningslinjerne bør efter godkendelse indsættes som bilag til vedtægterne. (NB! Tilsvarende for alle faste udvalg).

Ad 2. Hjemmesiden vil være nødt til en opgradering eller skifte til en anden platform. Udgifter hertil forventes afholdt af foreningen som hidtil.

Ad 3 og 4. Ordlyden i forretningsordenen kan give anledning til en forståelse af at bestyrelsen er ansvarlig, men webudvalget vil fastholde at det redaktionelle ansvar for indholdet på hjemmesiden ligger hos webmaster (ansvarshavende redaktør).

Ad 5. Retningslinjer vil blive skrevet ind i Kommissorium for hjemmesiden og webudvalget.

Ad 6. Webudvalget vil gerne forstærke indsatsen med vedligehold og design af hjemmesiden. Interesserede kan henvende sig til Niels Vils.

___________________________________________________________________________________________

Møde den 15. marts 2015
Deltagerne på mødet: Johnny Bækmand, Ivar Ulrich, Verner Holdt Hansen, Niels Vils og Tove Gravesen.

På udvalgsmødet var der enighed om at indstille til bestyrelsen at den anvender hjemmesiden
mere aktivt.
Gerne i form af en gennemgang af status på løbende sager til orientering for alle grundejere

___________________________________________________________________________________________

Møde den 21. september 2013
Deltagerne på mødet: Vibeke Sørensen, Ole Sørensen, Jeanette Pedersen, Niels Vils og Tove Gravesen.

Dagsorden:

  1. Orientering om hvordan hjemmesiden fungerer.
  2. Ligger der nogle retningslinjer.
  3. Drøftelse af webudvalgets funktion.
  4. Drøftelse af om hjemmesiden skal flyttes over i foreningens navn med Niels som administrator.
  5. En lukket side til bestyrelsen
  6. Mulighed for at afmelde nyhedsbrev fra hjemmesiden.
  7. Tilladelse til at vi må lægge mailadresse på hjemmesiden.
  8. Eventuelt.

1. a Jeanette fik en kort orientering om hjemmesidens redigeringsdel. Bestyrelsen kan sætte nyheder ind.

2. a "Alle indlæg kan optages på hjemmesiden, såfremt indlægget ikke strider mod dansk lovgivning og er skrevet i et lødigt sprog. Referater fra webudvalgets møder lægges fra nu af ud på hjemmesiden."

3.a Webudvalget fortsætter som hidtil under ledelse af webmaster. Bestyrelsesmedlemmet er formelt formand i udvalget og kontakt / bindeled mellem bestyrelse og webudvalg. Udvalget mødes for at holde sparring og udviklingsmøder efter behov.

4.a Hjemmesidedomænet www.fursundparken.com tilhører grundejerforeningen. Webmaster er administrator og mailkorrespondent til Webhotel.

5.a "Bestyrelsen får adgang til en beskyttet side på hjemmesiden til brug for ikke-offentligtgjorte mailadresser og tlf. nr."

6.a Grundejere der ikke ønsker at få nyhedsbreve bedes kontakte webmaster.

7.a Det er frivilligt for grundejere, om de vil have mail og tlf. nr. offentliggjort på hjemmesiden.

8.a Vedtaget forslag: Webudvalget præsenterer sig også med foto. Hvert medlem sender foto til webmaster.

Vedtaget forslag: Nyt faneblad til: Tips og Ideer.

Forslag : Velkomstpakke til nye grundejere på hjemmesiden med deklaration, ordensregler mm.
Forslaget nedstemt da informationerne i forvejen er at finde på hjemmesiden.

Ref: Tove Gravesen.

_____________________________________________________________________________________________